Blovstrød Skytteforening

Riffelskydning

Skydning er en idræt, som udfordrer din evne til koncentration, præcision og ro. Samtidig er skydning en idræt med masser af action, der sætter dine evner til at præstere under tidspres på en prøve. Skydning er for hele familien som I kan dyrke sammen uanset alder og niveau.

Foreningens formål er at tilbyde riffelskydning i alle discipliner, der anerkendes af DGI Skydning og Dansk Skytteunion.

Foreningen har en ungdomsafdeling og en seniorafdeling. Ungdomsafdelingen har en vejledende mindstealder på 10 år.

Prøveskydning

Man har mulighed for at prøve 2 skydninger af 25 skud, før man skal indmeldes for at imødekomme lovgivningen på området. Der betales for ammunitionen til prøveskydningerne, 25 kr. for 25 skud.

Har du besøgt os for nyligt? Fortæl om din oplevelse på Facebook eller Google. Vi sætter en stor pris på din feedback.

Åbningstider

Vinterperiode

I vinterperioden, 1 september til 30 april, trænes indendørs på 15m skydebaner med cal. .22 salonrifler.

Træning finder sted i foreningens lokaler med tilstødende skydebaner i kælderen på Blovstrød Skole, Kærvej 10, 3450 Blovstrød. Indgang fra Skolevej, ned af kældertrappen overfor fodboldbanen.

Ungdomsafdelingen træner mandage kl. 18.00 – 20.00.

Seniorafdelingen træner torsdage kl. 19.30 – 21.00.

Man skal være fyldt 18 år for at træne om torsdagen.

Sommerperiode

I sommerperioden, 1 maj til 31 august, trænes på 50m skydebaner med cal. .22 på Hanebjerg Skyttecenter, Hanebjergvej 6, 3400 Hillerød.

Der er desuden mulighed for at skyde 200m og 300m.

I sommerperioden trænes der tirsdage kl. 18.00 – 20.00.

Der trænes ikke i juli måned.

Kalender

Der er mulighed for at deltage i ranglisteskydninger, der arrangeres af DGI Skydning i løbet af sæsonen, både udendørs og indendørs. Der arrangeres typisk 8 ranglisteskydninger i sæsonen.

For at deltage i ranglisteskydninger skal man have oparbejdet en fortrolighed og rutine i omgang med våben. Dette opnås typisk efter nogle måneders træning. Deltagelse er frivillig, og der stilles ikke krav til præstation.

Kontakt